Indbydelse 2019

Tune IF Håndbold har nu fornøjelsen for 46. gang at indbyde til vores håndboldstævne for børn og unge.
Stævnet foregår i dagene 20. – 22. september 2019.
Det er en rigtig god mulighed for at få holdet rystet sammen inden sæsonstart.
Stævnet er meget velegnet som klub tur, også for de yngre spillere, da stævnet foregår i et begrænset område og i en hyggelig atmosfære.

Turnering

Vi spiller i de 3 Tune haller, fra fredag kl. 18.00 samt lørdag og søndag.
Alle hold er sikret 4 kampe og vi tilstræber en kamp tid på mellem 20 og 30 minutter afhængig af kategori.
Kampene afvikles efter DHF’s turneringsreglement og vi har kun AKTIVE DOMMERE.

Alle hold skal være indstillet på at spille både fredag, lørdag og søndag. 

Præmier

Der er personlige præmier til nr. 1 og nr. 2 i hver række. Der er præmier til max. 12 spillere og 1 leder.

Indkvartering

Overnatning foregår på Tune skole, der ligger ca. 500 m fra Tune hallerne. Deltagerne skal selv medbringe SOVEPOSE og UNDERLAG.

Indkvartering kan ske fra fredag kl. 17.

Spisning

Alle overnattende deltagere spiser 5 måltider, startende med lørdag morgen. Spisning foregår på Tune Skole, der ligger i forbindelse med overnatningen samt 500 meter fra Tune Hallerne

Se invitationen her:

 

Se invitationen til dette års Hedeboturneringen Spar Nord 2019 her